Svindel for 600.000 kr: Ældre kvinde narret af falsk politi og bank
En mor over 80 år blev snydt for 600.000 kroner af svindlere, der udgav sig for politi og bank. Forskere advarer om et juridisk smuthul, der rammer ofre for manipulationssvindel.
Falsk politi ringede til 80-årig kvinde – og tog alt
Moren til Helle Jacobsen var over 80 år og næsten blind, da svindlerne ringede. Alligevel klarede hun sig normalt fint med digitale tjenester. Det forhindrede hverken dem eller hende. Hun endte med at miste 600.000 kroner.
Ifølge forskning.no begyndte forløbet med et telefonopkald fra en mand, der præsenterede sig som politibetjent.
– Min mor fik en telefon fra nogen, der sagde, de var fra politiet. De fortalte, at de havde opdaget mistænkelig aktivitet på hendes konto, og at de nu var i kontakt med banken, siger Jacobsen.
Det var delvist korrekt — bare ikke på den måde, hendes mor troede.
– De fremstod meget professionelle. De talte et pænt, korrekt sprog og udgav sig først for at være politi.
Kort efter ringede endnu en person, der præsenterede sig som bankrådgiver: "Jeg hører, at du er i kontakt med politiet. Det går fint. Vi skal hjælpe dig."
Tekniker hentede telefon og bankkort
Svindlerne fik efterhånden både adgangskode og NemID-oplysninger. Derefter dukkede en mand op ved forældrenes hjem, præsenteret som "tekniker". Han tog morens telefon og bankkort med sig.
Forældrene havde et rammelån. Svindlerne overførte penge til en brugskonto og brugte dem bl.a. hos forhandlere af dyre ure. På kort tid var knap 600.000 kroner væk.
Jacobsen, der selv arbejder i Datatilsynet, ringede tilfældigvis til sine forældre kort efter, at manden havde hentet telefonen. Hun talte med sin mor via farens telefon og forstod øjeblikkeligt, hvad der var sket.
Det indledte det, hun anslår til omkring 90 timers arbejde med bank, politi, telefon, e-mail, adgangskoder og alle de digitale tjenester, svindlerne havde fået adgang til.
– Selve pengene var det overraskende enkelt at ordne op i. Banken tilbageførte dem i løbet af cirka et døgn, fortæller hun.
– Det var faktisk det mindst smertefulde i denne historie.
Juridisk smuthul: Hvem trykker på knappen, afgør alt
Men hvad nu, hvis svindlerne havde valgt en anden metode? Hvad hvis "politibetjenten" i stedet havde bedt moren om selv at overføre pengene til en "sikker konto"?
Det er præcis den retning, svindlen bevæger sig, ifølge Finans Norge: "Det ser ud til, at nordmænd generelt er blevet bedre til ikke at dele BankID-hemmeligheder, og svindlen har drejet i retning af, at svindlerne manipulerer ofrene til selv at gennemføre svindlen, særligt ved at overføre penge til en såkaldt sikker konto."
Vebjørn Wold, ph.d.-stipendiat ved det juridiske fakultet, forsker i digital svindel og forklarer konsekvenserne:
– Hvem der trykker på knappen og overfører penge, kan have stor betydning for, hvem der bærer tabet.
Hvis svindlerne selv tiltvinger sig adgang til din BankID og gennemfører overførslen, er du som udgangspunkt godt beskyttet. Banken skal som hovedregel dække størstedelen af tabet.
Bliver du derimod manipuleret til selv at gennemføre overførslen, kan du risikere at stå med hele regningen.
– For mig er det ikke oplagt, at det at læse adgangskoder op til svindlerne er meget mindre uagtsomt end at blive narret til at overføre penge til det, man tror er en sikker konto. Alligevel kan ansvaret blive fuldstændig forskelligt, siger Wold.
Regler fra en anden tid
Wold peger på, at det nuværende regelsæt stammer fra en tid, hvor betalingssvindel så ganske anderledes ud.
– Da de første kreditkort kom, var der et skel mellem, om du selv brugte kortet, eller om nogen andre brugte det. Nutidens svindlere har gjort dette skel langt mindre tydeligt. De behøver ikke nødvendigvis at stjæle kortet eller BankID'en. De kan manipulere dig til at gøre arbejdet for dem.
Han mener, at skellet i stedet burde bero på, hvor uagtsomt kunden faktisk har handlet.
EU har vedtaget nye regler for betalingstjenester, og spørgsmålet om beskyttelse ved manipulationssvindel har været centralt i det arbejde. Wold er dog ikke imponeret over resultatet.
– EU har set problemet med, at bankerne har meget begrænsede incitamenter til at gøre noget ved denne type svindel. Det har været meget frem og tilbage med mange forskellige forslag. Til sidst er man landet på, at man ikke har gjort så meget ved grundproblemet. Det vil fortsat have stor betydning, om svindleren overfører pengene, eller om du bliver manipuleret til at gøre det selv.
Sårbare kunder får ikke tilstrækkelig beskyttelse
Wold fremhæver, at den nuværende model også gør det vanskeligere at tage hensyn til, at visse mennesker er lettere at manipulere end andre — herunder ældre og personer med funktionsnedsættelser.
– Med et regelsæt, der dækkede flere former for svindel, ville man have mulighed for at tage langt større hensyn til bl.a. alder, livssituation og anden sårbarhed. Så ville man kunne have en meget mere nuanceret tilgang.
Han peger på Storbritannien, der har indført særlig beskyttelse af sårbare kunder ved denne type svindel.
Moren til Helle Jacobsen er netop den slags kunde. Over 80 år og næsten blind.
– Efter denne hændelse sagde hun faktisk for første gang, at hun følte sig gammel, fortæller datteren.
Selv om hun fik alle pengene tilbage, fik hun ikke den samme tryghed tilbage.
– Før svindlen brugte hun digitale tjenester på egen hånd. Nu har hun mistet tilliden til både teknologien og sin egen evne til at håndtere den.
Jacobsen mener, at den hastige digitalisering gør mange ældre mere afhængige af andre — og at samfundet ikke har fulgt med i tide.
Source: Google News DK — Crime (da)