Jacob Harris politianmeldt for skyldnersvig og falsk forklaring efter konkurs

Løsgængeren Jacob Harris er politianmeldt for skyldnersvig og falsk forklaring i forbindelse med konkursen af hans selskab. Han har ingen kommentar.

Jacob Harris politianmeldt for skyldnersvig og falsk forklaring efter konkurs

Kurator anmelder Jacob Harris til politiet efter konkurs

Løsgængeren Jacob Harris er fredag blevet politianmeldt for skyldnersvig og falsk forklaring, skriver B.T. Anmeldelsen sker i kølvandet på konkursen af hans selskab, Harris Investment & Construction ApS.

Det er kurator i boet, konkursadvokat Morten Bjerregaard, der har indgivet anmeldelsen til Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge TV 2, der har fået aktindsigt i en redegørelse om boet, menes Harris at have begået skyldnersvig ved at overføre knap 73.000 kroner til en ejendomsudvikler i Dubai – blot fire minutter efter et retsmøde, hvor han angiveligt blev frataget retten til at råde over den pågældende konto.

Derudover menes løsgængeren også at have afgivet falsk forklaring i forbindelse med sagen.

Jacob Harris har ingen kommentar til sagen, oplyser TV 2.

Politianmeldelsen falder samme dag, som Harris optrådte på russisk tv.

Source: B.T.

Read this article in English