Nordea-dom afsiges i historisk hvidvasksag – bøde på 6,6 mia. kr. i spil
Retten afgør i dag, om Nordea har overtrådt hvidvaskloven i perioden 2012-2015. Anklagemyndigheden kræver en bøde på 6,596 milliarder kroner – muligvis den største nogensinde i Danmark.
Dom over Nordea i hvidvasksag kan blive den største i dansk bankhistorie
En bankbetjent trådte en dag ind i baglokalet hos et københavnsk vekselbureau for at levere friske pengesedler fra Nordea. Inde i lokalet stod allerede en anden mand med en sportstaske fuld af kontanter – anslået to millioner kroner. Bankbetjenten tvivlede straks på, at pengene var lovlige.
Den episode indgik i TV 2-programmet Operation X i 2018, hvor TV 2 Nyheder afslørede, at Nordea i årevis havde forsynet kriminelle vekselbureauer i København med 500-eurosedler, der bl.a. blev brugt til hvidvask af narkopenge. I dag falder dommen i den straffesag, som afsløringen var med til at udløse.
Fem anklagepunkter og transaktioner for 26 milliarder
National enhed for Særlig Kriminalitet har rejst fem anklager mod Nordea for forhold begået mellem 2012 og 2015. Sagen vedrører i alt transaktioner og forretninger for mere end 26 milliarder kroner.
Den langt største del af anklagen handler om 25 såkaldte østkunder – i høj grad selskaber registreret i skattely med russere som de ultimative ejere. Disse kunder sendte knap 25 milliarder kroner gennem Nordeas internationale afdeling ved Vesterport via mere end 17.000 transaktioner. Ifølge anklagemyndigheden svigede banken ved ikke at overvåge kundeforholdene, undersøge transaktionerne eller indberette mistænkelige bevægelser til myndighederne.
Leverancerne af 500-eurosedler til de københavnske vekselbureauer udgør ét af de fem anklagepunkter. Sedlerne er populære i kriminelle miljøer, fordi enorme beløb fylder meget lidt og er lette at transportere.
Sagens baggrund: Finanstilsyn og whistleblower
Sagen begyndte med en inspektion fra Finanstilsynet i 2015, som året efter førte til en politianmeldelse. Tilsynet fandt så mange og alvorlige problemer, at det ifølge Finanstilsynet var "åbenlyst", at Nordea Danmark i "en årrække kan være blevet misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering" – oplysninger som Berlingske tidligere har beskrevet på baggrund af fortroligt materiale fra tilsynet.
Efterforskningen blev siden udvidet, bl.a. på baggrund af oplysninger fra en whistleblower. I juli 2024 blev Nordea formelt tiltalt.
Bankens forsvar: Reglerne var uklare dengang
Nordea nægter sig skyldig og kræver frifindelse. Bankens chefjurist, Anders Holkmann, har undervejs i retssagen udtalt ifølge Ritzau:
– Vores systemer og processer for mere end ti år siden kunne – særligt set med nutidens øjne – have været endnu bedre. Men der er forskel på at kunne have gjort noget bedre og på at have gjort noget strafbart.
Banken har fremført, at reglerne på daværende tidspunkt var uklare, og at sagen ikke bør bedømmes ud fra det skærpede fokus på hvidvask, som præger nutiden. Forsvaret har desuden gjort gældende, at anklagemyndigheden ikke har bevist, hvilke konkrete personer i banken der vidste hvad og hvornår.
Anklagen: Banken handlede forsætligt
Anklagemyndigheden ser anderledes på det. I tiltalen fremgår det på fire ud af fem punkter, at Nordea handlede "forsætligt" i strid med hvidvasklovens forpligtelser.
Specialanklager Karen Moestrup Jensen har under retssagen fremhævet et internt bankdokument om hvidvaskkontrol, hvori der stod: "Faktisk skal kundernes betalinger overvåges løbende – men det kan vi selvfølgelig ikke." Den formulering kan ifølge Jensen være "en rigtig god forklaring på, hvorfor vi står her i dag", har hun udtalt ifølge Ritzau.
Jensen har endvidere udtalt, at Nordea formentlig har haft de risikable kunder, fordi det har været "relativt lukrativt".
Op til 6,596 milliarder kroner i bøde
Anklagemyndigheden går efter en bøde på præcis 6,596 milliarder kroner – et beløb, der kan blive den største bøde, danske myndigheder nogensinde har idømt en bank.
Efter mere end 60 retsmøder og tusindvis af bilag skal to juridiske dommere og tre lægdommere nu afgøre, om Nordea er strafskyldig. Det afgørende spørgsmål er ikke, om banken kunne have gjort mere for at forhindre hvidvask, men om den har handlet strafbart ved ikke at efterleve de regler, der gjaldt på daværende tidspunkt.
Source: TV 2 Nyheder